Registrer dig i Vestas Career Community

Hjælp os med at løse en af vor tids vigtigste udfordringer – vær med til at sikre en mere bæredygtig fremtid

Information om vores rekrutteringsproces

Det er vigtigt for os at sikre et højt kvalitetsniveau i alle vores rekrutteringer. Vi vil gerne sikre et rigtigt match mellem talentfulde individer og vores spændende og udfordrende muligheder. Det er vigtigt, da det vil forbedre vores præstation i organisationen og give dig jobtilfredshed og -motivation som medarbejder hos Vestas.

Uden de rette personer til at udvikle, producere, sælge og vedligeholde vores vindmøller, kan vi ikke bevare vores virksomhed eller opfylde vores kunders forventninger.

Alt, vi stræber efter, uanset om det er kommercielt, teknisk eller miljømæssigt, er baseret på en medmenneskelig og fremadrettet tilgang. Medarbejdernes personlige karrieremål er afstemt med virksomhedens ambitioner. Alle nyder godt af at arbejde i en sikker, mangfoldig kultur, hvor der sættes pris på kvalifikationer og evner.

Ledige stillinger

Hvis du vil søge efter ledige stillinger hos Vestas, kan du enten søge på den lokalitet eller det jobfunktion, du er interesseret i.

Du kan søge en ledig stilling ved at bruge knappen Ansøg online i den enkelte jobannonce.

Når du indsender dit CV og din ansøgning, får du en bekræftelse på e-mail på den e-mailadresse, du har oplyst.


Ansøgningsproces

For at sikre at den bedste kandidat findes, udvælges og ansættes, vil der altid være en omfattende rekrutteringsproces, men den er varierer efter hvilken stilling du søger. Rekrutteringsprocessen udføres altid af den ansættende leder i samarbejde med vores rekrutteringsteam.

Det er et primært fokus for os, at du som ansøger får en god oplevelse, og vi vil gøre vores bedste for at sikre, at processen hver gang håndteres professionelt.

Når du har indsendt dit CV og din ansøgning i vores rekrutteringssystem, vil din profil blive gennemgået for at sikre, at dine kvalifikationer og din erfaring opfylder de væsentlige kriterier for den stilling, du har ansøgt om. Vores rekrutteringsproces sikrer, at alle ansøgere gennemgås på retfærdig og lige vis.

Når de bedst egnede kandidater er fundet, vil hver kandidat blive kontaktet direkte og blive inviteret til at deltage i et interview.


Interview

Hvis vi kan se et potentielt match mellem dig og en stilling, vil du blive inviteret til et interview på en Vestas-lokalitet eller via et online telefonopkald.

Første Interview

For mange stillinger er der både et første og et andet interview. Som kandidat er din erfaring vigtig for os, og derfor vil interviewet altid indeholde en introduktion til Vestas og grundig indsigt i den potentielle stilling og afdeling, du er til interview om.

Andet Interview og Evaluering

Ved det andet interview vil du højst sandsynligt møde den ansættende leder og en rekrutteringskonsulent fra vores rekrutteringsteam. Dette interview vil sandsynligvis finde sted på en Vestas-lokalitet. Under samtalen vil der være en dybdegående snak om jobbet og om din profil.

For de fleste stillingers vedkommende vil du før det andet interview blive bedt om at tage en personlighedstest. Denne test indeholder spørgsmål om dig og din adfærd i forskellige situationer og har til formål at lære dig bedre at kende.


Kontrakt og Onboarding

Tillykke, hvis du har fået et jobtilbud fra Vestas - og velkommen til Vestas. Din rekrutteringskonsulent vil arbejde sammen med dig for at sikre, at vi har fået alle oplysninger, og at vi får afstemt alle detaljer.

Når kontrakten er underskrevet og modtaget, får du oplysninger omkring opstart af din onboarding-proces. Det er vigtigt for os, at alle nye medarbejdere får en god og komfortabel opstart i virksomheden.

Du modtager et onboarding-program, som består af en velkomstpakke med materiale om Vestas – og når du starter i Vestas, vil du blive introduceret for vores organisation, dine nye kollegaer og få indsigt i vores virksomhed og kultur.

Hvis du har spørgsmål til din kontraktperson eller onboarding-processen, er du altid velkommen til at kontakte vores People & Culture Serviceteam på PCServices@vestas.com.